Akupunktur og Body SDS

Få en kombinations-
behandling med akupunktur og Body SDS
og mærk en stor forskel

En kombinationsbehandling er en blanding af to velkendte teknikker, BMS akupunktur (Body Map Systems) og Body SDSFordelen ved at bruge kombinationsbehandlinger er, at det er særdeles effektivt, og du mærker hurtigt en lindring af dine smerter. 

Når jeg starter med at behandle dig med BMS akupunktur, kan jeg fjerne de værste smerter med nålene, så det er lettere at komme til at behandle dig bagefter med Body SDS. Det har vist sig at have en stor effekt ved bla. nakkeproblemer og andre former for smerter i bevægeapparatet. 

Jeg behandler ikke angst, depression, overgangsalder eller andet ved hjælp af kombinationsbehandlinger. Det skyldes, at jeg har brug for at vide, om behandlingen med BMS akupunktur virker med det samme, så smerterne bliver mindsket. 

Længere nede på siden kan du læse, hvordan jeg har hjulpet speedwaykøreren Marius Nielsen, efter han brækkede en halshvirvel under et løb.

Hvordan foregår en kombinations-behandling med akupunktur og Body SDS?

Når du vælger at få en kombinationsbehandling med BMS Akupunktur og Body SDS, starter jeg med at finde ud af, hvor du har ondt. Dernæst sætter jeg nålene i, og jeg kan umiddelbart efter konstatere, om nålene virker.

Hvor længe nålene skal sidde i, varierer alt efter typen af smerter, men normalt er det mellem 25-30 minutter. Derefter tager jeg nålene ud, inden du får en Body SDS behandling.

Jeg bliver ofte spurgt, om det gør ondt at få sat nålene i? De er ultratynde og belagt med silikone, så der er meget lidt ubehag forbundet med det. Men du kan opleve, at det strammer en smule i de områder, hvor nålene sidder, når de begynder at virke.

 Bivirkninger/eftervirkninger

Generelt vil du ikke få nogen bivirkninger ved kombinationsbehandlingen. I meget sjældne tilfælde kan nogen få det dårligt, og hvis det skulle ske, vil nålene straks blive taget ud igen. Som ved alle andre behandlinger er det meget normalt, at du kan få nogle milde eftervirkninger. Det kan du læse mere om her.

Mød speedwaykører Marius Nielsen

Marius kom til mig, efter han havde haft et alvorligt styrt på sin speedwaycykel. Inden ulykken var Marius professionel speedwaykører og kørte både i den danske og polske liga samt på ungdomslandsholdet.

Under et løb styrtede Marius og landede så uheldigt, at han brækkede en nakkehvirvel (C6). Heldigvis mistede han ikke sin førlighed, men her et år efter sin ulykke har han døjet med flere alvorlige følgevirkninger som hovedpine, stivhed i nakken og en deraf følgende generel træthed.

 

Sådan siger Marius om behandlingen:

”Jeg hørte første gang om Karsten og hans kombinationsbehandlinger gennem et familiemedlem, som opfordrede mig til at prøve det, fordi hun havde haft gode erfaringer. Men der gik lidt tid, før jeg fik samlet mig mod til at få booket min første behandling.

Karsten startede med at spørge lidt ind til min historie og især, hvad der var min største udfordring, og hvad der gav størst problemer i hverdagen.

Herefter satte Karsten først en nål for smerterne i den nakkehvirvel, som jeg havde haft brækket og derefter for mine mere generelle smerter i nakken.

Efter et minut eller to forsvandt smerterne i nakkehvirvelen, og kort efter kunne jeg mærke en kraftig forbedring af smerterne i resten af nakken.

Nålene skulle sidde i ca. 30 minutter, og herefter kom jeg på briksen og fik løsnet rigtigt godt op i særligt skuldrene, da de åbenbart var meget spændt op efter så lang tid med nakkeproblemer.

Allerede efter den første behandling hos Karsten var min hovedpine forsvundet, og det har været en kæmpe befrielse. Jeg har haft et helt andet overskud, fordi jeg ikke har haft hovedpine. Så jeg har set frem til de efterfølgende behandlinger.”