Sådan siger mine tilfredse klienter
“Jeg er 56 år og har i mange år haft et fysisk hårdt arbejde. Det har resulteret i, at jeg har mange smerter dagligt på grund af slidgigt, specielt i min nakke.
I 2020 begyndte jeg at komme hos Karsten og har gjort det en gang om måneden siden da.
Karsten behandler hele kroppen, og er god til at finde de steder, som er hårdt angrebet, uden at jeg behøver at sige noget.
Jeg lider også af migræne, og jeg er gået fra at have migræne en gang om måneden til en gang hver 2.-3. måned. Helt smertefri bliver jeg aldrig, men jeg har fået et meget bedre velvære i dagligdagen. Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at det er på grund af Karstens behandlinger. Jeg vil ikke tøve med at anbefale Karsten.”
Lisette Karberg
“Har nu brugt 4 år på et lændeproblem, der konstant vender tilbage. Første gang hos Karsten gik jeg hjem uden smerter og kunne røre mig frit omkring uden problemer. Under behandlingen fortæller Karsten også, hvad det er han rammer i kroppen. Hurra for en god behandler 🙂 Anbefaler varmt denne form for hjælp 🙂”
Charlotte
“Karsten mente, han kunne hjælpe mig, og han havde ret. Jeg havde ingen forventninger om mirakelkure, men jeg kunne allerede efter en håndfuld behandlinger mærke forskellen i kroppen, hvilket hurtigt gav et øget overskud.
Da jeg startede, kunne jeg ikke gå 500 meter uden at få ondt, og nu har jeg rundet 2 kilometer, jeg kan næsten ikke få armene ned! Jeg kan kun på det varmeste anbefale Karsten som behandler.”
Rikke Engelbrecht Andersen
”Efter 6 måneder, hvor jeg havde arbejdet hjemmefra med dårlige arbejdsstillinger, var min nakke og skuldre så anspændte, at jeg nærmest havde konstant hovedpine og vågnede mange gange i løbet af natten. Det betød, at jeg konstant var træt, fordi jeg ikke fik en sammenhængende søvn.
Allerede efter første behandling hos Karsten sov jeg hele natten uden at vågne. Jeg har nu fået 2 behandlinger, og smerterne er ikke helt forsvundet endnu, men der er en kraftig forbedring. De bedste anbefalinger herfra.”
Tine K.